LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Europa League
FT
5 - 2
(3 - 1)
AGF
Honka
F. Tingager (21), P. Mortensen (29), P. Mortensen (45), P. Olsen (90)
B. Martín (35), L. Kaufmann (64)
StillingReferat
Annemette Svane

Målfest i Århus - AGF er videre i Europa League

AGF er videre fra første runde af Europa League-kvalifikationen efter en sejr på 5-2 over Honka FC.
For første gang i otte år var AGF her til aften i aktion i Europa League, hvor de på hjemmebane tog imod det finske hold FC Honka i første runde af Europa League-kvalifikationen. Århusianerne måtte dog undvære deres anfører Niklaes Backman til kampen, da han var blevet syg inden aftens opgør.

AGF startede kampen bedst, og spillede en stærk første halvleg, som resulterede i en pauseføring på 3-1 på to mål af Patrick Mortensen og et af Frederik Tingager. Efter pausen fik finnerne bedre fat, og reducerede i midten af anden halvleg, hvilket bragte spændingen tilbage i opgøret. I den sidste periode af anden halvleg pressede finnerne godt på, og det var tæt på at blive farligt flere gange inde foran det danske mål. I overtiden blev det i stedet til to debutant-scoringer til AGF, da både Patrick Olsen og Søren Tengstedt nettede for den jyske klub, og gjorde det til kampens slutresultat 5-2.

AGF er derved videre til anden runde af kvalifikationen, men der stadig lang vej til Europa League-gruppespil, da der vindes tre kampe endnu.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder