Fodbold nyheder

Bænket og utilfreds Real Madrid-kant tiltrækker interesse fra storklub

Af Jonathan Kjær Troelsen

Alle spillere i en fodboldklub kan ikke være tilfredse med spilletiden. Det kan brasiliansk Real Madrid-kant nikke genkendende til.

Article image
Ritzau-Scanpix

Real Madrid har haft en blandet sæson med op- og nedture. Der er blevet fejret et spansk mesterskab, mens et tidligt Champions League-exit derimod har været en stor skuffelse. En spiller, som ikke har haft Real Madrid-træner Zidanes tillid gennem sæsonen, er Vinicius Junior. Han har blot startet på banen 17 ud af sæsonens 51 kampe, mens han blot har scoret fem gange.

Ifølge Marca er den 20-årige brasilianer skuffet og utilfreds med den mængde spilletid, som han har fået. For nylig sad han på bænken alle 90 minutter, da Real Madrid røg ud af Champions League mod Manchester City. Alligevel er Vinicius Junior opsat på at give den en chance mere i Real Madrid. Han vil overbevise klubben om, at han kan forbedre sig på visse parametre og udvikle sig til en vigtig spiller for klubben.

Det til trods for, at PSG ser en stor stjerne i brasilianeren. Sportsdirektøren i PSG, Leonardo, er angiveligt meget interesseret i Vinicius Junior, og han vil gerne have ham tilknyttet den franske klub på enten en lejeaftale eller transfer.

Mere om Vinícius Júnior

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik