Tottenham vil hente marginal-spiller hos konkurrent
Det er ikke kun danske Pierre Emilie-Højbjerg, der bliver rygtet til Spurs i øjeblikket.
Tottenham-manager Jose Mourinho vil have forstærkninger til sit mandskab inden næste sæson. Flere spillere er rygtet til klubben, og nu forlyder det, at Leicesters Demarai Gray er i klubbens søgelys.
Den 24-årige kantspiller var for år tilbage et stort talent, som der var store forhåbninger til. Siden har han haft svært ved at leve op til det prædikat, og i denne sæson har englænderen blot været at finde i startopstillingen tre gange. Folk som Harvey Barnes, Ayoze Perez og Marc Albrighton har været de foretrukne hos Leicester-manager Brendan Rodgers.
Ifølge The Times kan Demarai Gray blive en erstatning for unge Ryan Sessegnon, som Barcelona skulle have en interesse i.