LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Denne artikel er sponsoreret
Torsten Brix

Klassiske karaktertræk hos den gode fodboldspiller

Var du klar over dette?
Inden for fodboldens verden hører vi ofte om store personligheder, når det kommer til spillere. Blandt andet har Michael Laudrup været fremhævet som en stor personlighed af den spanske manager og tidligere spiller Pep Guardiola, og der er ingen tvivl, om at fans over hele verden er enige i den udlægning. Laudrups suveræne teknik, elegante spillestil og skarpe øje for perfekte afleveringer er færdigheder, som har gjort ham til en legende. Det kan dog ikke underkedes, at Laudrup også tillægges titlen som legende i forlængelse af hans store personlighed.

Modsat Laudrup er der dog også nogle spillere, som beskyldes for at mangle udstråling og en spændende personlighed. Den tidligere midtbanespiller John Collins langede for eksempel ud efter den franske angriber Anthony Martial, der i 2015 underskrev en kontrakt med Manchester United. En kontrakt der med sine 36 millioner pund, gjorde ham til den bedst betalte teenager i fodboldens historie det år. Collins udtalte dengang til Daily Star, at han tvivlede på, hvorvidt Martial havde den nødvendige personlighed og karakter til at kunne begå sig på et stjernehold som Manchester.

Så hvad skal der til, for at blive en af fodboldverdens store personligheder? Hvad er det for nogle karaktertræk, der vægtes, når det kommer til at kunne begå sig fænomenalt på banens grønne græs? Hvordan kan man formå at gøre fodbolden til mere end bare en simpel hobby? Det er der sikkert mange unge amatører og nye professionelle spillere, der har spurgt sig selv.


Uundværlige egenskaber: Taktik, matematik og overblik
Flere taler om, at fodboldspillere har en del til fælles med pokerspillere, når det kommer til karaktertræk. Inden for begge genrer handler det nemlig om at have en evne til at regne spillet og dets sammenhænge ud. En god taktisk og matematisk sans samt et sublimt overblik er afgørende faktorer for at kunne begå sig i begge verdener. Vender vi for en stund blikket mod Peter Griffin, der var matematiker og foregangsmand for metoder til at evaluere systemer til at tælle kort, står det klart, at det især var hans evner inden for matematiske sammenhænge samt hans evne til at se bag om spillet, der gjorde ham til en fremragende Blackjack-spiller.

I fodboldens verden taler man som regel om taktisk viden, der netop drejer sig om en spillers evne til at forstå spillets natur og bagvedliggende struktur. Det handler om at have forståelse for sammensætningen af teamet og udnytte den viden til at skabe den bedst mulige taktik. Med andre ord bør man være i stand til at se fremad og forudse potentielle muligheder, der kan opstå i løbet af en kamp.

Det er heller ikke et dårligt udgangspunkt, hvis man har en sans for matematikkens geometri. I hvert ikke hvis man spørger David Sumpter, der har skrevet bogen Soccermatics, hvori han påviser sammenhænge mellem fodbold, tal, mønstre og former. Sumpter nærstuderede blandt andet FC Barcelona og var fascineret af deres evne til at skabe geometriske mønstre i deres taktik.


Ej at forglemme fysisk form og teknisk snilde
Indenfor stort set alle sportsgrene er det dog nødvendigt for en udøver at være i en sublim fysisk form og at have en uvurderlig sans for teknik. Udholdenhed, fart, koordinering, boldkontrol, præcision og geniale driblinger er blandt nøgleordene, hvis du længes efter at gøre fodboldspillet til din levevej. Har du fuld kontrol over din krop, og er du i stand til at styre bolden ved at bruge alle kropsdele? Lige fra fødder og ben til bryst og hoved? Kan du navigere bolden forbi din modstander med snilde og elegance, for siden at aflevere den til din medspiller, så den lægger perfekt placeret foran hans fødder? Har du fysik til kontinuerligt at løbe fra den ene ende af banen til den anden? Og er du i stand til at løbe fra din modstander? Det er spørgsmålene, du bør stille dig selv, hvis du drømmer, om at blive en af de store personligheder inden for den populære sport.

Med dette in mente er det tid til at se på to af fodboldens største legender: Argentinske Lionel Messi og portugisiske Cristiano Ronaldo. Begge er løbet af med titlen som verdens bedste spiller adskillige gange, og meningerne er mange, når det kommer til at bedømme, hvem af de to der i sidste ende gør det bedst. Uden tvivl formår begge at spille på alle tangenter, når det kommer til fysisk form og teknisk snilde. Hvor Ronaldo gør det fabelagtigt i samtlige dele af spillet, lige fra sublime skud og hovedstød til hurtighed og koordinering, har Messi en unik teknik, der gør ham til en ener og ofte resulterer i, at han langt hen ad vejen kan klare sig uden sine holdkammerater. Fysikken har dog været et diskuteret emne, når det kommer til Messi.

Igen er også vindermentalitet, dedikation, stædighed, temperament og mod på at sige sin mening blandt de vigtige elementer, når vi taler afgørende træk for at blive professionel fodboldspiller. Der findes altså ingen simpel vej, hvis man vil nå stjernerne...

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder