Malthe Noes

Juventus-stopper frygter Lazio

Juventus har vundet de seneste otte mesterskaber, men Lazio er i denne sæson seriøse kandidater til at true holdet fra Torino.
Når bolden igen ruller i Serie A over hele Italien, er det med 12 resterende kampe i ligaen. Juventus fører aktuelt rækken, dog kun med ét point ned til forfølgerne fra Lazio. Immobile og co. var flyvende inden pandemiens tiltrædelse, så det bliver spændende, om de lyseblå kan fortsætte den gode stime og måske gribe overraskelsen og dermed vinde titelræset mod Ronaldo og Juventus.

Juventus’ forsvarsklippe, Leonardo Bonucci, har også opdaget Lazios formstærke trup og fortæller til La Gazetta dello Sport, at de på ingen måde føler sig sikre på titlen:

- Vi er bekymrede for Lazio. De har allerede taget et trofæ (Super Cuppen, red.) fra os i denne sæson. De har et stærkt hold, og Inzaghi er en glimrende træner, siger Bonucci og fortsætter:

- Men efter denne periode med inaktivitet er det svært at komme med forudsigelser. Vi skal alle finde vores mentale og fysiske styrke frem til denne nye start.

- Jeg håber, sæsonen bliver afsluttet på normal vis. Ellers kan der opstå mange historier, kontroverser og appeller. Jeg er ikke tilhænger af nogen spekulationer. Hvis vi må stoppe igen, er det bedst at aflyse og ikke uddele noget.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER