Fodbold nyheder

Skidt nyt for ung AGF-midt

Af Kasper Duelund Jensen

Zachary Duncan kommer ikke til at være tilgængelig for David Nielsen i resten af sæsonen.

Article image
Ritzau-Scanpix

Jublen var stor i AGF-lejren, da det til sidst i torsdagens østjyske rivalopgør mod Randers lykkedes at få udlignet til 1-1 og dermed sikre et vigtigt point til topstriden i Superligaen.

Kampen begyndte dog særdeles skidt for AGF, der i første halvleg både måtte se Randers komme foran og udskifte Zachary Duncan med Mustafa Amini oven på, hvad der i situationen bestemt lignede en alvorlig skade til den kun 19-årige midtbanespiller.

Fredag er det værst tænkelige scenarie så blevet bekræftet af AGF. Klubben meddeler således på sin hjemmeside, at Duncan har pådraget sig en korsbåndsskade, der kommer til at holde ham ude på sidelinjen i en længere periode.

Duncan har haft gang i en imponerende debutsæson i AGF-trøjen, hvor det nåede at blive til 18 kampe inden skaden.

Mere om AGF

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik