Fodbold nyheder

Pablo Mari - otte klubber på syv år

Af Torsten Brix

Arsenal hentede spansk forsvarsspiller i Brasilien, og dermed startede det fjerde låneophold i træk for den store forsvarsspiller, der er havnet i Nordlondon – efter en triumf!

Article image

Som blot 11-årige forlod Pablo Mari barndomshjemmet for at jagte drømmen om at komme til at spille fodbold for en af de største europæiske klubber. Siden har han været meget berejst, men aldrig rigtig spillet i det ellers så fodboldglade hjemland – Spanien. Det er blot blevet til to kampe i La Liga, hvoraf den sidste ligger helt tilbage i 2011, da han spillede for Mallorca. Men efter en stor triumf i Brasilien, hvor han var med til at vinde Copa Liberatadores, er han havnet på en lejeaftale hos Arsenal.

Arsenal er den fjerde lejeaftale for Mari i ligeså mange år, men også den ottende klub på syv år i fire forskellige lande. Så den centrale forsvarsspiller har været meget igennem, hvilket han også måtte, inden han kunne spille for Arsenal. For selvom låneaftalen allerede blev lavet i januar, kom Mari først for alvor i gang for London-klubben mere end en måned senere, da der var uenighed om indholdet af aftalen imellem klubberne.

Den næsten to meter høje forsvarsspiller var på tribunen, da Arsenal tabte til Olympiakos i slutningen af februar, men fire dage senere startede han i FA Cup-kampen imod Portsmouth og yderligere fire dage senere fik han Premier League-debut. Så Mari var inde i en lille stime, men så kom corona, og dermed kunne Arsenal ikke spille imod Manchester City, som Mari tidligere har været en del af, selvom han ikke har spillet nogle kampe for klubben. De tre sæsoner i Manchester-klubben endte nemlig med låneophold hos Girona, NAC og Deportivo La Coruna.

Før dette skiftede Mari til Mallorca. Han var 14 år, og her fik han debut som 17-årig på deres B-hold i den tredjebedste række, inden han spillede tre sæsoner for Gimnastic de Tarragona. Han forlod denne klub for at tage til Manchester City, men her kom han som tidligere nævnt aldrig i kamp. Måske var det alligevel karrierefremende for ham, da Arsenal-manageren Mikel Arteta måske her fik kendskab til Mari, da de begge har været i Manchester City.

Selvom Mari måske kan have levet et hektisk fodboldliv med masser af nedture, har han aldrig overvejet at stoppe karrieren, men en optur er kommet efter en succesoplevelse. For fra den næstbedste række i Spanien endte han som en helt på selveste Maracana, da han blev den første spanske spiller til at vinde et brasiliansk mesterskab og det gigantiske trofæ - Copa Liberatadores. Finalesejren over River Plate kom efter to meget sene mål af Flamengo-angriberen Gabriel Barbosa. Et opgør som Mari har kaldt for ”Una barbaridad”, som kan oversætte med ”Vanvid”…

I London sad en Flamengo-fan og så opgøret. Han håbede på en sejr til det brasilianske hold, og det fik fanen David Luiz. Nu er de to blevet forsvarskollegaer i Arsenal, og imellem disse to konkurrenter på banen er der også udviklet et venskab. Måske er der også udviklet en relation mellem Arsenal og den berejste Mari… det må tiden vise, for hovedpersonen trænger til ro efter otte klubber på syv år!

Mere om Pablo Marí

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Başakşehir - Paris SGChampions League - Dortmund - ZenitChampions League - Juventus - BarcelonaChampions League - Manchester U - RB Leipzig