LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Troels Drasbech

Tilbage i United-tiden - Rooney kørte Ronaldo på McDonald's

De to fodboldstjerner spillede sammen for United i perioden 2004-2009.
I nutidens verden er der adskillelige historier omhandlende Ronaldos vilde kostplaner for at vedligeholde sin fantastiske form samt muskuløse krop. Dette var dog en helt anden historie tilbage i Ronaldos tidlige Manchester United-dage, hvor muskulaturen var noget mindre.

I starten af United-karrieren kørte Rooney altid Ronaldo til træning og kampe, hvorefter han også kørte ham hjem igen. Dette fortæller Rooney om i et interview med The Times, hvor han yderligere deler en sjov anekdote fra denne periode:

- Jeg kan huske en aften inden kampdag, hvor jeg stoppede ved McDonald's, fordi han (Ronaldo, red.) ville have en Big Mac. Han prøvede at tage på, fordi han var så tynd. Jeg kørte bilen, og var nødsaget til at køre igennem deres drive-in, så han kunne få den Big Mac, sagde Rooney blandt andet i interviewet.

Under deres tid sammen i Manchester-klubben var de med til at vinde tre Premier League-titler.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder