LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Brentford, Mainz eller FC København? Andreas Christensen skal samles op

Andreas Christensen er noteret for at have spillet én kamp i indeværende sæson.

Hvis man kunne tage en fodboldsæson, krølle den sammen og derefter smide den i skraldespanden, så var det nok, hvad Andreas Christensen ville gøre. 

Den danske forsvarer har ramt den ene skade efter den anden. Og det ser ikke ud til at stoppe. 

Når han er blevet meldt tæt på et comeback, har den næste melding været, at han igen var løbet ind i en skade. 

Faktisk frygter man vel efterhånden lidt for, om Andreas Christensen kan blive tvunget til at indstille karrieren i en alt for tidlig alder. AC fylder 29 år den 10. april. 

Andreas Christensen har kontrakt med Barcelona indtil sommeren 2026. Det er nok tvivlsomt, om den løber til ende. 

En ny klub melder sig dog kun på banen, hvis Andreas Christensen har udsigt til at blive fit for fight igen. 

Vi bringer her nogle friske bud på den næste klub for AC:

Brentford: 

Danskerklubben i Premier League samlede tidligere Christian Eriksen op. Det kan også blive tilfældet for Andreas Christensen. 

Mainz 05: 

Bo Henriksen er træner for mirakeldrengene fra Mainz. Han er vel fræk nok til at at prøve at slå til mht. AC, der har et godt navn i Tyskland efter årene i Mönchengladbach.

FC København: 

Det vil være en solid bombe. Men FCK har tidligere skrevet kontrakt med Jesper Grønkjær, som bestemt ikke var over the hill. 

Så hvorfor ikke også række ud til Andreas Christensen, som vel gerne vil med til VM i 2026?

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder