Søndagens internationale rygter: Real Madrid og Barcelona vil hente hver sin PL-profil
Real Madrid vil hente Saliba fra Arsenal, mens Barcelona lurer på Luis Díaz i Liverpool.
Real Madrid vil gøre et seriøst forsøg på at hente Arsenals 23-årige forsvarsprofil William Saliba til sommer. (Relevo)
Barcelona har angiveligt en reel interesse i at hente Luis Díaz fra Liverpool, der risikerer at miste flere offensive profiler inden næste sæson. (The Mirror)
Timo Werner kan ende med at blive udlejet til New York Red Bulls fra søsterklubben RB Leipzig til sommer, efter at Tottenham har valgt ikke at udnytte deres købsoption på den 29-årige angriber. (Teamtalk)
Den amerikanske angriber Christian Pulisic siger, at han ønsker at blive i AC Milan, og der spekuleres i, at den 26-årige har indgået en ny kontrakt med den italienske klub. (Football Italia)