Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Danmarks venskabskampe er aflyst

Corona-situationen har nu medført, at det danske landsholds venskabskampe mod Færøerne og England definitivt er aflyst.
Danmark og England skulle have mødt hinanden i en venskabskamp den 31. marts. Det kommer dog ikke til at ske, fordi det engelske fodboldforbund har suspenderet en lang række fodboldkampe – heriblandt landsholdets kampe – indtil tidligst den 3. april.

DBU meddeler i samme omgang, at man har taget kontakt til det færøske fodboldforbund for at bekræfte, at venskabskampen mellem Danmark og Færøerne i Herning den 27. marts også er aflyst.

- Det er beklageligt, at Herrelandsholdet ikke får spillet to spændende opvarmningskampe. Omvendt ønsker vi på ingen måde at risikere at sprede smitte, hverken til vores landsholdsspillere og trænere eller til andre omkring holdet og i samfundet omkring os. Aflysningerne er den eneste rigtige og ansvarlige beslutning, lyder det fra Kenneth Reeh, konstitueret direktør i DBU, ifølge DBU’s officielle hjemmeside.

Hvis man har købt billet til venskabskampen mod Færøerne i Herning, kan man ifølge DBU se frem til at få sine penge tilbage, hvilket ifølge det engelske fodboldforbund også er tilfældet for de danskere, der havde købt billet til venskabskampen på Wembley.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER