Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Denne artikel er sponsoreret
Torsten Brix

Efterskole og fodbold

Lav hvad du vil af sportslige aktiviteter i ét år.
På Vejstrup Gymnastik efterskole har du mulighed for at sammensætte dit skema lige efter dine interesser. Du kan vælge enten en linje, et fokusfag og nogle få valgfag, eller du kan vælge en linje og flere forskellige valgfag. Din linje har du tre gange ugentligt i halvanden time. Fokusfag har du to gange ugentligt i halvanden time, og valgfag har du én gang ugentligt.


Fodbold
På Vejstrup efterskole er fodbold et populært valgfag. Drenge og piger træner hver for sig, og der arrangeres kampe i løbet af året.

Vi deltager i efterskoleturneringen og spiller også kampe mod andre efterskoler. Drengene træner 2 gange om ugen á 1,5 time, og du kan have fodbold hele året. I den første del af året træner vi ude, og når vejret og banen ikke tillader det mere, rykker vi ind i vores hal.

I timerne arbejdes der bl.a. med teknik, taktik, kammeratskab og rigtig meget med sammenspil. At være en del af en efterskole, hvor fodbold er så meget i fokus, skaber et godt fællesskab omkring fodbolden.


Parkour
Parkour kan vælges enten som en linje eller som valgfag. Vi har i begyndelsen af skoleåret fordybet os i en lang række basisbevægelser, som vi efterfølgende har udviklet i mere komplekse og kreative retninger. I faget parkour på vores efterskole vil du blive udfordret på din koordinationsevne, din styrke og din mobilitet.

På Vejstrup har vi et spændende indendørs parkourmiljø, som vi kalder KANTEN. Vores helt særlige rammer er skabt til at udfordre dig, ligegyldigt hvilket niveau du måtte befinde dig på. Her vil du have mulighed for at lave akrobatiske bevægelser og øvelser, ligesom du vil kunne nørde teknik og øve et nyt trick igen og igen.

I løbet af skoleåret vil vi også udforske andre faciliteter, og det betyder, at vi flytter vores træning uden for de vante rammer i KANTEN. Så hvis du er klar til at rykke dig selv i et spændende fællesskab, hvor leg og læring går hånd i hånd, er parkourlinjen helt sikkert noget for dig.


Fitness
Er du optaget af gymnastikken, men får du ikke dit behov dækket i den obligatoriske gymnastik og i valgfagene? Så er linjen Fitness måske lige noget for dig!

Er du vild med fysisk træning og sundhed, så er Vejstrup den helt rigtige fitness-efterskole for dig. På vores fitnesslinje kommer du rigtig til at fordybe dig i krop, form og teknik, så du lærer, hvad der skal til for at holde kroppen sund og stærk i mange år.

På fitnesslinjen kommer du selvfølgelig til at afprøve en masse spændende træningsformer på egen krop, heriblandt styrketræning, cardio-træning og funktionel træning.

Du bliver også undervist i fysiologi, anatomi, kost og skadesforebyggende træning, så du får grundlæggende viden om, hvordan man udnytter kroppens potentiale til fulde uden at overanstrenge den.


Adventure
Vælg adventure og prøv forskellige sider af dig selv af. På adventure laver vi alverdens forskellige ting ude i naturen. Når vinden er til det, sejler vi ofte kajak. Når vinden til gengæld er med os, tager vi ud og prøver kræfter med windsurfing. Nogle gange tager vi også på tur og hygger over bålet med guitarspil og snobrød og sover i det fri.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER