Leipzig uden midtbanemotor mod Tottenham
Tyler Adams er tvunget til at sidde på tribunen, når Champions League-hymnen lyder i den første af to kampe mod Tottenham Hotspur i Champions Leagues ottendedelsfinaler.
RB Leipzig må undvære Tyler Adams i de næste to kampe, hvor det gælder Werder Bremen på lørdag og Tottenham Hotspur på onsdag. Det bekræfter Julian Nagelsmann, der er cheftræner i Leipzig, på et pressemøde torsdag.
Adams' fravær skyldes det faktum, at han har været så uheldig at pådrage sig en lægskade under træning.
Det er ikke første gang i sæsonen, at den 20-årige midtbanemotor er ude med en skade, hvorfor han indtil nu kun har spillet fem Bundesliga-kampe i Leipzig-trøjen.