Tobias Mølgaard Sørensen

Ranieri om Ronaldo: Han hang i luften i halvanden time

Sampdorias træner, Claudio Ranieri, kunne ikke andet end at tage hatten af, da Cristiano Ronaldo scorede et vanvittigt hovedstødsmål.
Alle var forbløffet over Ronaldos scoring i gårsdagens kamp mellem Sampdoria og Juventus, hvor Ronaldo løb med al opmærksomheden, da han fløj højere end alle andre på banen.

Portugiseren scorede sit mål nummer 10 i denne Serie A-sæson i første halvleg for ”Den gamle Dame”, og hovedstødet fik nettet til at eksplodere, da han steg 71 centimeter fra jorden og forblev svævende i luften.

- Jeg er meget tilfreds med resultatet. Det har været en meget vanskelig kamp mod et Sampdoria-hold, der spillede godt. Vi formåede at gøre det endnu bedre og fik fortjent denne sejr. Målet var stort, især fordi det var afgørende for at vinde de tre point. Jeg vidste ikke, at jeg var oppe i luften så længe, sagde Ronaldo selv til Sky Sport Italia.

Modstanderens træner følte sig også nødsaget til at kommentere på scoringen, da ingen ville kunne stoppe ham i den situation, hvor han lignede en amerikansk basketball-spiller.

- På mange måder var jeg tilfreds med drengenes præstation på banen. Når Juventus scorede et mål som dette, er vi bare nødt til at beundre dem. Ronaldo scorede i bedste NBA-stil – han var i luften i halvanden time, jokede Claudio Ranieri ligeledes til Sky Sport Italia



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER