England: Carabao Cup
FULD TID
EFTER STRAFFE
(Str: 2 - 4)
2 - 2
(2 - 2)(0 - 2)
Everton
Leicester
T. Davies (70), L. Baines (90)
J. Maddison (26), J. Evans (29)
StillingReferat
Christian Bang Jensen

Straffesparksspecialisten Schmeichel sikrede sejren

Kasper Schmeichel fik en hovedrolle for Leicester, da de sikrede sig videre deltagelse i Carabao Cuppen efter straffesparkskonkurrence mod Everton.
Det så længe ud til at Leicester var på vej videre til semifinalen i den engelske liga cup.

Klubben med danske Kasper Schmeichel på mål fik scoret to mål på tre minutter i midten af første halvleg. Først var det engelske James Maddison som fra kanten af feltet med en yderside kunne lægge bolden flot i mål bag Evertons Jorden Pickford i det 26. minut. I Kampens 29. minut fik nordirske Johnny Evans øget føringen, da han efter et hjørnespark, hvor bolden blev headed fra forreste stolpe tilbage i feltet, kunne sætte en inderside på kuglen, så den røg i netmaskerne.

Men Everton kæmpede sig flot tilbage i anden halvleg, hvor den unge Tom Davies i det 70. minut kunne reducere føringen, og i kampens overtid var det så veteranen Leighton Baines, der kunne udligne.

Det betød, at kampen om semifinalepladsen skulle afgøres på straffespark og her fik specialisten Kasper Schmeichel en hovedrolle.

Han reddede først Cenk Tusun og bagefter Leighton Baines forsøg, og sendte dermed en matchbold i fødderne på sin topscore Jamie Vardy, som på Leicesters femte spark, sikkert sendte bolden i nettet og dermed Leicester videre mod Carabao Cup-trofæet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER