Tobias Mølgaard Sørensen

Gareth Bale var underholdt på Real Madrid-bænken

Den walisiske stjerne legede flittigt med sin vandflaske på sidelinjen under kampen mellem Valencia og Real Madrid, hvor han forsøgte sig med ”bottle flip challenge”.
Blot få minutter inden den 30-årige fløjspiller blev bragt i spil i søndagens opgør, fangede kameraerne ham i et forsøg på at flippe sin lille vandflaske, og det tog åbenbart meget af hans fokus.

Casemiro og Éder Militão kunne heller ikke lade vær med at kigge på deres holdkammerat, og de fik alle sammen et godt grin, selvom der ikke var meget at grine af på banen, hvor deres hold kæmpede for at få et point med hjem og ikke tabe terræn med Barcelona i toppen af tabellen.

Denne episode faldt ikke i god jord hos Real Madrid-fansene, der stadig er småirriteret over hans opførsel i sidste landsholdspause, hvor han jokede med, at Wales og golf er vigtigere for ham end den spanske hovedstadsklub.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER