Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Torsdagens engelske rygter

Manchester United vil måske forsøge at bytte sig til Christian Eriksen, Patrick Vieira fører kapløbet om at blive ny Arsenal-manager, mens Raheem Sterling står til at blive Manchester Citys ubetingede lønkonge.
Manchester United vil måske forsøge at lokke den engelske landstræner Gareth Southgate til klubben, hvis ”The Red Devils” beslutter sig for at fyre Ole Gunnar Solskjær, når sæsonen er slut. (Sun)

Manchester Uniteds assistentmanager Mike Phelan har understreget, at klubben stadigvæk ønsker at hente spillere i verdensklasse. (Evening Standard)

Manchester United vil måske forsøge at bytte sig til Christian Eriksen ved at tilbyde 31-årige Nemanja Matic til Tottenham, hvor en genforening med Jose Mourinho i så fald venter. (The Athletic)

Chelsea er villige til at overgå klubbens transferrekord, hvis ”The Blues” kan få fingrene i Borussia Dortmunds stortalent Jadon Sancho. (Goal)

Chelsea får torsdag at vide, om deres transferkarantæne, som udløber til februar, bliver hævet øjeblikkeligt, hvilket blandt andet vil betyde, at ”The Blues” kan hente spillere til klubben, når januar-transfervinduet åbner. (Telegraph)

Den tidligere Arsenal-spiller Patrick Vieira, som i øjeblikket er cheftræner i Nice, fører kapløbet om at blive ny Arsenal-manager. (Nice-Matin)

Manchester City er sikre på, at Raheem Sterling kommer til at underskrive en ny kontrakt med klubben, som til gengæld vil gøre den 24-årige til klubbens ubetingede lønkonge. (Metro)

Liverpool og Arsenal har sluttet sig til FC Barcelona i kapløbet om den 17-årige tyske angriber Karim Adeyemi, som i øjeblikket er udlejet til østrigske Liefering fra Red Bull Salzburg. (Sport)

Everton forbereder en ny langtidskontrakt til den franske venstreback Lucas Digne. (Mail)

West Ham er større favoritter til at hente AC Milan-midtbanespilleren Franck Kessie end Wolverhampton, som også er interesserede i den 22-årige ivorianer. (Milan Live)

Tottenham planlægger et bud på Norwich-forsvareren Ben Godfrey. Den 21-årige englænder er værdisat til 220 millioner kroner. (Football Insider)

Tottenham har mulighed for at underskrive en permanent aftale med Giovani lo Celso, som er udlejet fra Real Betis, hvis de til januar betaler 240 millioner kroner for den 23-årige argentiner. (ABC de Sevilla)

Leeds United planlægger at henvende sig til Newcastle United-angriberen Dwight Gayle, før januar-transfervinduet åbner. (Football Insider)

Championship-klubberne Leeds United og Swansea City er interesserede i at hente Liverpools engelske U21-landsholdsangriber Rhian Brewster på en lejeaftale, når januar-transfervinduet åbner. (Times)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER