Tottenham - Watford

England: Premier League
Tottenham D. Alli (86)
Tottenham Hotspur StadiumFuld tid1-1Tilskuere: 58.754
Watford A. Doucouré (6)
LineupReferat

Spurs redder en uafgjort mod PL-bundprop

Af Mads Sigh Lund Andersen

Endnu en uimponerende kamp fra Pochettinos tropper.

Article image

Tottenham tog i dag imod bundproppen i Premier League i form af Watford. Dette skulle på forhånd virke som en god mulighed for at komme tilbage, men dette skete ikke for Spurs. Tottenham fik igen en dårlig start på deres kamp, hvor Watford allerede inden for de første tre til fire minutter fik en stor chance, og dette blev et tegn på, hvad der ville ske senere. Fordi efter seks minutters spil spillede Watford en lang diagonal aflevering, som endte hos Daryl Janmaat. Han smækkede bolden ind over, hvor Doucoure lagde den nemt ind i nederste hjørne. 1-0 til Watford, i en situation hvor Tottenhams forsvar så virkelig dårligt ud.

Første halvleg blev ikke spillet i et specielt højt niveau, og der var mange fejl fra begge hold. Udover målet havde begge hold appeller for straffespark, hvor Watford nok kunne føle sig mest snydt, da Deulofeu blev nedlagt af Vertonghen. VAR vurderede dog, at der ikke var straffespark til nogle af holdene.

Anden halvleg fortsatte som den første – med mange fejl fra begge hold. Watford stillede sig længere ned, og angreb på kontra, imens Tottenham forsøgte at nedbryde Watford-forsvaret. Efter 58 minutter var Watford lige ved at få udbytte på et af disse kontrastød. Her var ”The Hornets” nemlig fire mod to, men Janmaat fomåede ikke at få sendt et ordenligt skud afsted.

Pochettino tog konsekvensen af det dårlige Tottenham-spil, da han meget ukarakteristisk lavede en indskiftning allerede i halvlegen, hvilket er meget usædvanligt for manageren, der plejer at gemme sine indskiftninger til sent i anden halvleg, og allerede efter 71 minutter havde Spurs brugt alle tre indskiftninger.

Efter 86 blev bolden lagt ind i feltet, hvor en Watford-forsvarer kolliderede med Ben Foster, som tabte bolden til Dele Alli. Han tæmmede bolden med brystet, og skovlede bolden ind over stregen. Et meget tilfældigt mål, som efter et VAR-tjek blev godkendt, 1-1.

Tottenham fik i de døende minutter etableret en form for pres, men der blev aldrig skabt nogle store chancer, og kampen endte i en uafgjort 1-1. Med dette resultat ligger Tottenham på en øjeblikkelig syvende plads, imens Watford stadig indtager sidstepladsen i Premier League.


Tottenham – Watford: 1-1 (0-1)
0-1: Abdoulaye Doucoure (6)
1-1: Dele Alli (86)

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik