Fodbold nyheder

Liverpool ét skridt nærmere tysk bomber

Af Mikkel Overgaard

Bayern München skulle have droppet interessen i angriber Timo Werner, hvilket gør Liverpool favoritter til at få en underskrift fra den tyske landsholdsangriber.

Liverpool håber på, at de i dette transfervindue kan få tilknyttet RB Leipzigs angriber Timo Werner. Disse chancer er blevet væsentlig forbedret efter, at Bayern München har droppet interessen i ham.

Både The Mirror og Mail skriver, at de tyske mestre var i førerpositionen til at købe Timo Werner fra RB Leipzig, men efter de har lagt det på is, står Liverpool nu som det mest oplagte bud på en ny klub for den skarpe angriber, der vurderes til omkring 410 millioner kroner.

Liverpool har i forrige transfervindue hentet Naby Keita i RB Leipzig, hvor de to hold efter sigende skulle have startet et godt samarbejde. Jurgen Klopp ønsker at bygge videre på den succes holdet på nuværende tidspunkt har, hvor der især skal forbedres i bredden, hvis Liverpool skal fastholde det høje niveau.

Timo Werner scorede i den forgangne sæson 16 mål i 30 kampe for RB Leipzig, mens han også har scoret 10 mål i 25 kampe for det tyske landshold.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik