Torsten Brix

Besked i bilen: Det er tvillinger

Pudsig historie fra engelsk fodbold…
Da Newport forleden aften noget overraskende spillede sig i FA Cuppens femte runde ved at besejre Middlesbrough, stod Joe Day hele kampen for League Two-holdet.

Samtidigt med dette var Days kone – Lizzie - i gang med at føde, så da kampen var slut, løb Day til sin bil for at komme til hospitalet, men over telefonen i bilen fik han en overraskende besked.

- Det er tvillinger, og det er to piger!

Normalt bliver dette oplyst ved scanningen, men altså ikke i Days tilfælde. Alle tre piger skulle ifølge meldingerne have det fint, og i Newport er de også i ekstase.

For første gang i 70 år er klubben i femte runde af FA Cuppen, hvor selveste Manchester City venter den 16. februar. Mon ikke Day spiller den kamp - også...

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER