Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Stefan Lindahl

Syv år med Simeone

I dag er det syv år siden, at Atlético Madrid hyrede Diego Simeone som træner. Indkast giver dig her et overblik over trænerens bedrifter med klubben.
For syv år siden ansatte Atlético Madrid Diego Simeone som træner efter fyringen af Gregorio Manzano, der sad på posten i blot 195 dage. Her syv år efter udnævnelsen har Simeone siddet som træner i 2557 dage, hvilket er flest af alle i klubbens historie. Simeone kom til fra argentinske Racing Club, hvor han nåede 29 kampe som manager af to omgange.

De syv år i klubben har givet argentineren 404 kampe, 250 sejre og et point-gennemsnit på 2,07 pr. kamp. Bemærkelsesværdigt er det, at i 213 af de 404 kampe har hovedstadsklubben ikke lukket mål ind under Simeones ledelse. I sin tid i klubben har Simeone brugt 120 forskellige spillere.

I 2014 vandt klubben sit første mesterskab siden 1996, og året før vandt klubben sin første Copa del Rey-titel også siden 1996. Udover præstationerne i Spanien har Simeone også ført klubben frem til to Europa League-triumfer. Den ene i sin debut-sæson og senest før sommer. I 2014 var Simeone den første træner til at få Atlético i en Champions League-finale, hvilket lykkedes igen i 2016. To europæiske Super Cup-triumfer og enkel spansk Super Cup er det også blevet til. Simeone modtog prisen som årets klubtræner i 2016.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER