LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Emil Valdimarsson

Rannochia roser den engelske presse

Ifølge Andrea Ranocchia er den engelske presse mindre nærgående end den italienske.
Inter Milans forsvarsspiller Andrea Ranocchia tilbringer resten af sæsonen på lån i Premier League-klubben Hull. Indkast har tidligere berettet, at italieneren befinder sig rigtig godt i England, og at han godt kunne forestille sig at blive i klubben. Nu fortæller han også, at den engelske presse er langt mindre aggressiv end den italienske.

- Forholdet til pressen er meget nemt her. Der er ikke så meget opmærksomhed på os, nok fordi vi ikke er en top-klub. Måske ville det ændre sig i en stor klub, men de lever og ånder bestemt ikke for fodbold i England, som de gør i Italien. Det er en anden måde at leve på, og jeg ved ikke, om det er bedre eller værre end Italien, siger Ranocchia ifølge Football-Italia.

Ranocchia har tidligere lovprist den engelske arbejdsmoral, og det fortsætter han da også med at gøre. Selvom Hull kæmper langt nede under nedrykningsstregen, så fortæller han om en gejst og energi, som er inspirerende.

- Der er ikke nogen kultur af undskyldninger her. Det var det første, jeg lagde mærke til. Du træner og du spiller til dit yderste, og vi er helt smadrede, når kampen er slut. Men når kampen er ovre, så er det slut. Der er ikke nogen
kontroverser eller konsekvenser, og om mandagen fokuserer vi på næste kamp, siger Ranocchia.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder