Frivilligt arbejde i udlandet som scout
Afrika og Sydamerika huser nogle af verdens bedste fodboldspillere, men kan du spotte den næste Neymar? Tja, du kan i hvert fald lade det komme an på en prøve!
Hvis du drømmer om en karriere indenfor professionel fodbold, men ikke helt har fysikken, teknikken eller alderen til at slå igennem på det danske landshold, er der heldigvis andre indgange til branchen. Det kunne f.eks. være i rollen som talentspejder eller scout, som det også kaldes. Men hvordan bliver man talentspejder? Ja, det er der nok mange indgangsvinkler til, men som med de fleste andre jobs, handler det om erfaring og resultater. Du kan nok næppe lande et job i FCK eller Liverpool fra dag 1, men mindre kan vel også gør det.
For at opbygge noget erfaring og få lidt spalter til CV'et, kan du med fordel tage frivilligt arbejde i udlandet. For eksempel arrangerer foreningen Global Contact, der er en underafdeling af Mellemfolkeligt Samvirke, ophold i bl.a. Ghana, Bolivia, Mozambique og Cambodja, hvor du kan arbejde frivilligt med sport og kultur.
Det ser godt ud på CV'et
Frivilligt arbejde i udlandet handler selvfølgelig først og fremmest om, at gøre noget godt for andre. Deraf det frivillige aspekt. Men udover det er det også godt for dig og dit CV, at din kommende arbejdsgiver kan se, at du har påtaget dig den slags arbejde, og det gælder også hvis din ambition er at arbejde professionelt med fodboldindustrien.
Du kan f.eks. træne børn og unge, arrangere og afvikle fodboldturneringer og meget mere. Dermed har du alle muligheder for, at sammensætte et ”all star” hold, og lade det agere din svendeprøve. Selvfølgelig er det fedest, hvis dit hold ender med at vinde, men vigtigst i denne sammenhæng er det dog, at du opbygger erfaring som talentspejder.
Man kan argumentere for, at du også kan opbygge trænererfaring, men for at blive elitetræner er der mange krav, der skal opfyldes. Ikke dermed sagt, at du ikke kan klare det – men DBU har bare lang række erfarings- og certificeringsorienterede krav, der skal være opfyldt, før du kan få UEFA A-licensen i hus.
Start i det små
Med udgangspunkt i de to bedste rækker herhjemme – hhv. Superligaen og 1. division, er det en meget begrænset skare, der arbejder som elitetrænere i Danmark. De to rækker tæller tilsammen 24 hold i indeværende sæson (2015/2016). Dermed er der også kun 24 cheftrænere og så X antal assistenttrænere og lignende. Men det er jo altså også den absolutte elite i dansk fodbold, vi taler om her. Men heldigvis er der masser af klubber i det ganske danske, der sikkert aldrig når Superligaen, men hvor du kan opbygge erfaring og bevise dit værd.
Som udgangspunkt er elitesport mere resultatorienteret end nogen anden branche. Og tabellen lyver aldrig. Dermed kan du – hvis du har evnerne i orden – sagtens starte i en serieklub og sidenhen avancere til Danmarksserien, Divisionerne og i sidste ende Superligaen. Det er ikke nemt, men heller ikke en umulig opgave. Vi ønsker i hvert fald dig kun det bedste! God kamp!