LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Facts om FC Midtjylland – Esbjerg: 5-1

Fem ”Ulve” kom på tavlen i ydmygelsen af EfB på MCH Arena.
· Filip Novak scorede for første gang i Superligaen nogensinde. Forsvarsspilleren blev den blot tredje tjekke til at score i landets bedste fodboldrække, hvor Zdenek Pospech og Libor Sionko (begge FCK) foriden var de eneste tjekkere til at få nettet til at blafre (14 og ni mål henholdsvis).

· Jerry Lucena fik sin tredje start i træk. Den 35-årige defensivspiller hentede blot én start i forrige sæson, og vi skal derfor tilbage til 2013/14 sæsonen for at finde en lignende stime for Lucena, da han startede inde fra 17. til 20. runde i Superligaen.

· Morten ”Duncan” Rasmussen kom på tavlen denne eftermiddag, og angriberen står nu noteret for 11 scoringer i 25 kampe mod EfB – ”Duncan” har kun scoret flere gange mod Randers FC (12) i ligaen.

· "Duncan" er nu oppe på 115 scoringer i landets bedste fodboldrække, hvor kun fire spillere har nettet flere gange rent historisk (Søren Frederiksen 139, Peter Møller 135, Heine Fernandez 126 og Steffen Højer 125).

· Daniel Stenderup blev sendt tidligt i bad efter 34 minutters spil. Det var således blot tredje gang i karrieren, at dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt udviser en spiller i Superligaen. Tidligere havde Burchardt det røde kort op af lommen to gange i samme kamp, da Daniel Jensen og Nicolaj Madsen røg tidligt i bad for SønderjyskE i hjemmekampen mod FCK i fjor.

· Vi skal godt syv år tilbage for at finde seneste EfB-udvisning i Herning. Her så Martin Vingaard rødt i det 74. minut, da FCM vandt 3-1 d. 14. september 2008.

· FCM har nu vundet samtlige syv kampe i sæsonen, når man har været foran ved pausen. I forrige sæson var man ligeledes uhyggelige efter en føring ved pausen (12 sejre efter 13 halvlegsføringer).

· Jakob Poulsen scorede værternes femte scoring. Det var blot tredje gang i historien, at FCM har hele fem forskellige målscorere i en SL-hjemmekamp (ligeledes i 5-2 sejren over AGF d. 13. maj 2004 og i 5-0 sejren over BIF d. 29. juli 2007).

· EfB indkasserede senest fem mål på fremmed græs d. 11. august 2007, da vestjyderne tabte 2-5 i Parken mod FCK.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder