Manchester United vil sælge angriber til sommer
Forud for denne sæson hentede Manchester United den hollandske angriber Joshua Zirkzee i Bologna, og de betalte mere end 300 mio. kroner for ham.
Indtil videre i denne sæson har han spillet 44 kampe for den engelske storklub, men hans udbytte har været skuffende, da han kun har scoret seks mål for holdet.
Det var ikke det, de regnede med hos Manchester United, da de købte ham, og allerede i januars transfervindue var der spekulationer om, at han kunne være på vej væk fra den engelske storklub.
Nu skriver Fichajes, at Manchester United på ingen måde er tilfreds med den sæson, Zirkzee har haft, og de har derfor besluttet sig for, at han skal sælges til sommer. Hvis det kommer til at ske, så forlader han i hvert fald klubben med prædikatet “flop”.