LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
FT
0 - 2
(0 - 1)
FC Midtjylland
Brøndby IF
M. Kvistgaarden (44), N. Vallys (57)
Oliver Otte Okstrøm

Vallys: Sendte budskab om at vi ikke er de dårligste

Nicolai Vallys peger på, at de nu må tage en kamp ad gangen.

Nicolai Vallys var tilbage på måltavlen søndag aften, da han stod bag Brøndbys anden scoring i deres 2-0-sejr over FC Midtjylland i første runde af mesterskabsspillet i Superligaen.

Overfor Indkast kort efter opgøret fortæller han om, hvordan han ser det budskab, som Brøndby-holdet sendte ud i forbindelse med sejren.

- Det var selvfølgelig en vigtig sejr. Jeg håber da, at alle ved, at vi godt kan være bedre end det, som vi har vist på det seneste, siger han og fortsætter:

- Men det er da dejligt at få vist igen og få en sejr. Og det er et budskab om, at vi ikke er det dårligste hold, synes jeg, i det her mesterskabsspil. Alt er meget, meget tæt. Vi skal tage en kamp ad gangen. Og jeg håber, at vi kan vinde en masse, lyder det fra Vallys.

Hvordan ser I jer selv?

- Vi har en tro på os selv og en tro på, at vi kan slå alle hold i Danmark. Jeg tror, at vores fokus er på at tage en kamp ad gangen. Jeg er med på, at vi har givet os selv et dårligt udgangspunkt her i mesterskabsspillet. Men en kamp ad gangen, og forhåbentlig en masse gode præstationer.

I denne sæson alene er det blevet til fire sejre ud af fire mulige, og det er svært for Vallys at forklare, hvordan det lige er blevet sådan.

- Det er et godt spørgsmål. Vi har godt fat i dem. Vi har en god fornemmelse, når vi kommer her, selvom det er et svært sted. Jeg håber selvfølgelig, at det bliver ved, fastslår offensivspilleren.

Næste opgave for Brøndby er mod AGF, hvor Vallys og Co. har muligheden for at lukke hullet op til aarhusianerne, der er på tredjepladsen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder