- England slog os i 1966, fordi Bobby Charlton var lidt bedre end mig.

Dette berømte citat blev fremført af ingen ringere end Franz Beckenbauer, da han skulle forsøge at forklare Vesttysklands nederlag til England i den famøse finale fra VM-slutrunden i 1966.

Bobby Charlton er et navn, som spiller et puds for enhver, der følger og elsker fodboldens verden. Det er og forbliver dog på de britiske øer, at den tidligere Manchester United-profil står nedskrevet som en af de største legender gennem tiderne. Siden 1958 har man i England ofte forbundet Charlton med en sagnomspunden figur, hvilket der er en helt særlig historie bag.

De umiddelbare billeder efter finalesejren på 4-2 over Vesttyskland i 1966 afslørede en meget rørt Charlton, men grunden hertil var da også en ganske følelsesladet. Den tidligere midtbanespiller havde nemlig slet ikke stået på Wembley den dag, hvis skæbnen havde villet det anderledes. I stedet rejste han sig dog fra sit mørkeste kapitel - ikke bare i karrieren, men også i livet for herefter at føre England til sin hidtil eneste VM-triumf.

Otte år tidligere var Charlton på en kold dag i februar i 1958 udsat for en af fodboldhistoriens største tragedier, der var tæt på at koste ham livet. Det daværende Manchester United-hold, som også gik under det legendariske kælenavn; "Busby Babes", var på vej hjem til Manchester efter en sejr ude over Røde Stjerne Beograd i kvartfinalen i Mesterholdenes turnering. Hvad der startede som en glædens dag endte dog i totalt mørke. Flyet, der skulle flyve United-spillerne hjem fra Jugoslavien, mellemlandede i München, men da piloten gjorde klar til afgang mod Manchester, lettede flyet aldrig. I stedet styrtede det til jorden med højeste hastighed. Konsekvensen af ulykken var enorm. Otte spillere mistede livet - heriblandt angriberen Duncan Edwards, som var en af Charltons tætteste venner på United-holdet.

Charlton selv overlevede flystyrtet, men det var alligevel de færreste, der dengang havde fantasien til at forestille sig englænderen være i stand til at fortsætte karrieren og komme tilbage på fodboldbanen igen. Hvordan kunne han trods alt det efter, hvad han havde været vidne til? Charlton modbeviste dog alle ved ikke blot at komme tilbage i fodboldstøvlerne, men også ved i slutningen af 1957/1958-sæsonen at være med til at føre et reservespækket og helt nyt United-hold til FA Cup-finalen, som blev spillet på Wembley mod Bolton Wanderers.

- Se emblemet på jeres trøjer. Det er en føniksfugl, der rejser sig fra asken.

Disse berømte ord var United-manager Matt Busbys sidste til sine spillere i omklædningsrummet inden finalen. De refererede til, hvor stor en præstation det havde været at nå en finale så kort tid efter, at det meste af holdet ellers var blevet udslettet. Ordene tog især Charlton til sig, hvilket viste sig i den resterende del af hans karriere, som han brugte på at repræsentere både United og det engelske landshold med den største pragt.

På trods af Charltons mange år på Old Trafford, så huskes han dog i de fleste englænderes øjne bedst for sine bedrifter i landsholdstrøjen. Klarest i erindringen står VM-slutrunden fra 1966, hvor Charlton nærmest på egen hånd bar England til VM-guldet. Efter en formidabel indsats med to scoringer i semifinalen mod Portugal og Eusébio, sikrede han England en plads i finalen mod Vesttyskland. Finalen var på forhånd blevet udråbt til et opgør mellem Charlton og Franz Beckenbauer, som dengang var de måske to bedste midtbanespillere i verden. Charlton endte som bekendt med at trække det længste strå af de to - ikke mindst på grund af den famøse scoring til 3-2 fra Geoff Hurst. Angriberen fra West Ham United kanonerede bolden ind via overliggeren, men det debatteres stadig i dag, om bolden var inde over stregen.

Fire år efter den store hjemmebanetriumf, så rejste England i 1970 til VM-slutrunden i Mexico med håbet om at genvinde VM-titlen. Det skete dog ikke, da Vesttyskland fik revanche med en 3-2-sejr i kvartfinalen. Denne kamp blev samtidig det sidste gensyn med Charlton på VM-scenen, da han efterfølgende trak sig fra det engelske landshold.