Den Hemmelige Fodboldspiller ver. 0.2
Anden omgang af Den Hemmelige Fodboldspiller er nok en samling røverhistorier, der på en og samme tid hylder og skoser det prætentiøse og lettere infantile fodboldmiljø.
Den Hemmelige Fodboldspiller 2 – Røven af Premier League
249 sider
Udkommet på People's Press 31. Januar
Vejl. pris: 249,95 kr.
Hvis du vil vide, hvad undertegnede grundlæggende mener om Den Hemmelige Fodboldspiller, dennes skriblerier og udgydelser, skal du: klikke her. Præmissen for denne anden bogudgivelse fra den selvudnævnte hemmelige fodboldspiller er nemlig fuldstændig den samme som for den første. Anonymitetens slør er stadig lagt ud over projektet, og beskrivelserne af hvor korrumperende og deprimerende fodboldmiljøet er, er efterhånden reduceret til rene tirader. De kolde og kyniske fodboldfolk. Uha da da.
Bogens store mangel er, at den ikke lægger op til debat, selvom den gerne vil være debatskabende. Derfor er det også til stadighed spillerens (manglende) identitet, der vises mest interesse for på diverse internetfora (se link længere nede), snarere end det er for skribentens ord. I den sammenhæng kan man i øvrigt undre sig over, at ingen endnu – så vidt som det er denne skribent bekendt – er lykkedes med at identificere Den Hemmelige Fodboldspiller. Som i en god, men også noget triviel kriminalroman lægger han ellers masser af spor ud, og så er det ellers bare at gå i gang med at lede, men jeg skal ellers hilse og sige, at det er svært at få de mange spor fra artikler såvel som bøger til at passe på en og samme person.
Selv siger han, at der masser af folk i fodboldmiljøet, der ved, hvem han er, og at han er den, han er, men enten har de ikke villet afsløre ham (af grunde der må stå hen i det uvisse), eller også ved de bare ikke, at de ved, hvem han er. Gisninger er forvirrende – og ja, trættende. Selv Fabio Capello må – hvis han ellers gider beskæftige sig det mindste med det slags (jeg tvivler!) – vide, hvem han er, da Den Hemmelige Fodboldspiller udførligt beskriver et møde mellem Capello og den unævnelige i Milano under en Champions League-kamp mellem Milan og Tottenham i 2011 nogle år efter, at den – igen – unævnelige angiveligt havde været inde omkring landsholdet, men – igen – angiveligt fravalgt til en bruttotrup, fordi han optrådte/havde optrådt lidt for meget i de kulørte blade og magasiner. Jamen dog! Måske kan – og her skal jeg igen, kære læser, bede dig om at kigge lidt på anmeldelsen til den første bog – hans noget lemfældige omgang med fortællerform (brug af førsteperson selvom han genfortæller andres historier) være årsag til at ingen har identificeret Den Hemmelige Fodboldspiller. Måske gør jeg Den Hemmelige Fodboldspiller uret. Jeg ved det ikke, for det er selvsagt ikke til at tjekke, og det er jo i sig selv et godt gedigent røgslør at lægge.
Den Hemmelige Fodboldspiller skriver ellers godt (og oversættelsen er også, med et par enkelte sætternisser her og der, fin). Han skriver i et levende, beskrivende sprog, og temmelig intelligent er han også (man kan få indtrykket af, at han selv mener, at hans intelligenskvotient langt overstiger fodboldmiljøets øvrighed). I hvert fald kaster han rundt med litterære henvisninger, han kender en højtstående medarbejder fra den Europæiske Organisation for Atomforskning (CERN), og han gengiver (ganske vist i depressionståger) det kvantemekaniske tankeeksperiment – ”Schrödingers kat” – og relaterer det til fodboldspillet. Til gengæld har han også været stofmisbruger, tabt de fleste af sine penge og er/været depressionslidende. En sammensat sjæl må man sige.
I den nye bog dedikerer Den Hemmelige Fodboldspiller et helt afsnit til at fundere over, hvad tiden skal byde på efter fodboldlivet. Sjovt nok synes han at have en idé om at fortsætte inden for fodboldmiljøet. Et fodboldmiljø han tydeligvis foragter, og det har efterladt denne anmelder i forundring, at han endnu ikke har forladt det (han spiller vist nok endnu), endsige at hans kone – der har fået et indledende kapitel i bogen – ikke har krævet, at han skulle forlade det, taget i betragtning at hun virker temmelig reflekterende. Nå ja, livet er hverken rationelt eller simpelt.
Denne anmelder begyndte i øvrigt at indsamle spor og lede efter Den Hemmelige Fodboldspiller – noget skulle jeg jo more mig med, og så lå det jo lige for – men efter at have været omkring de gængse emner (se http://www.whoisthesecretfootballer.co.uk), for derefter at være sikker på, at Michael Brown var det rigtige bud, måtte også jeg give fortabt. Et af de bedste spor synes i øvrigt at være, at Den Hemmelige Fodboldspiller angiveligt har spillet for en klub (og tilmed spillede for klubben i den periode), der på få år gik fra at have været ”røven af fjerde division til at vinde FA Cup'en” (det kan jo fortolkes på mange måder, men for mig at se kan der kun være tale om to klubber i nyere historie, Wigan og Portsmouth, med Wigan som langt det bedste bud, hvis man ellers forstår formuleringen bogstaveligt). Jeg har ikke tjekket om der er gået noget tabt eller lagt noget til i oversættelsen, men det mindsker i hvert fald antallet af mulige spillere betragteligt. Lad navnlegen begynde.