OB lurer på fransk venstreback
OB kan have fundet løsningen på problemet på venstre back. Svaret kan være den franske Remy Amieux.
OB prøvede i forrige sæson at implementere Bashkim Kadrii på venstre back, men det blev aldrig den helt store succes, så nu er fynboerne gået ind i jagten på den franske venstre back - Rémy Amieux - skriver det hollandske medie VoetbalPrimeur.
Rémy Amieux forlod efter denne sæson NEC Nijmegen på en fri transfer. Den 26-årige franskmand nåede at spille 21 kampe for Nijmegen denne sæson, hvor det blev til to mål. Amieux har tidligere spillet sammen med den nuværende OB'er Kriztian Vadocz i Nijmegen.
Der skulle angiveligt også være interesse fra den hollandske klub ADO Den Haag.
Remy Amieux har tidligere været omkring klubber som Lens, Grenoble og FC Eindhoven.