Kasper Petersen

- Italienske dommere er verdens bedste

Ifølge Genoas svenske forsvarsspiller Andreas Granqvist har Serie a verdens bedste dommere.
Svenskeren Andreas Granqvist var i sidste uge involveret i en noget kontroversiel episode, da han havde hånd på bolden i eget felt i de døende sekunder af kampen mellem Juventus og Genoa. Dommerens fløjte forblev dog tavs, og kampen endte 1-1.

Episoden skabte stor debat i støvlelandet, men nu har AIA, dommerenes forening, bekræftet at dommen var korrekt. Deres vurdering var nemlig, at handlingen ikke kunne karakteriseres som bevidst, da bolden blev rettet af på Granqvists ben og op på armen. Den melding var Granqvist naturligvis glad for at høre.

- Jeg var meget tilfreds med dommen. Der var ikke straffe. Det var en afretning og derfor en ubevidst handling, efter den ramte mit ben. Italienske dommere er de bedste i verden. Fejl sker, men disse dommere er værdsat over hele verden, udtaler Granqvist ifølge football-italia.net.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER