Kasper Petersen

Tottenham dropper Damiao

Tottenham var ude efter Leandro Damiao i januars transfervindue men uden held. Nu udelukker Villas Boas et nyt bud på angriberen.
Den engelske storklub havde snøren ude efter Internacionals store talent, Leandro Damiao, men der blev ikke nogen handel. Brailienerne fik angiveligt ikke de 125 mio. kroner, de forlangte for det brasilieneren. Tottenhams manager André Villas Boas indrømmer at man løber en risiko ved kun at have to angribere at vælge imellem, men han fortryder ikke.

- Vi har taget en forsigtig indgangsvinkel til dette transfervindue. Jeg sagde, at hvis prisen var ude af proportioner, ville vi trække os fra handlen, udtaler Villas Boas ifølge The Independent.

Der var forventet, at Tottenham ville genoptage jagten på Damiao til sommer, men Villas Boas har meldt ud, at det nok ikke vil ske.

- Nej det tror jeg ikke (at en handel vil ske til sommer). Det er sandsynligvis slut nu.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER