Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Lyngby Boldklub håber på David Nielsen-effekt

Optakt til slutspillet - del 5:

Den karismatiske træner er tilbage i Lyngby - og således er troen på overlevelse også.

2024 startede på en rædselsfuld måde for Lyngby Boldklub. Man hyrede Magne Hoseth som cheftræner - men måtte hurtigt indse, at det slet ikke var det rigtige valg. 

I stedet for at trække tingene i langdrag, bed man i det sure æble og fyrede ham. Det var der mange, som undrede sig over. Lederne i Lyngby lagde sig fladt ned. 

Siden ringede man til den tidligere Lyngby-træner David Nielsen, som gik noget nær arbejdsløs rundt efter et kort ophold i græsk fodbold. 

David Nielsen takkede ja til en kontrakt for resten af sæsonen - sikkert med en pæn sign on fee. 

Nu er det op til den karismatiske - og til tider kontroversielle - træner at få troen på tingene tilbage nord for København. Det startede med et klart nederlag i Parken. Men siden blev der fulgt op med 3 point hjemme mod Viborg. 

Lyngby Boldklub har i de seneste mange år været noget af et elevatorhold mellem Superligaen og 1. Division. 

De kommende måneder vil vise, om der endnu engang skal trykkes på knappen.

Den kommende runde i Superligaen

Søndag d. 31. marts

14:00: Randers FC - Lyngby Boldklub

16:00: Viborg FF - Hvidovre IF

Mandag d. 1. april 

14:00: FC København - Brøndby IF

16:00: FC Midtjylland - FC Nordsjælland

18:00: Silkeborg IF - AGF

Tirsdag d. 2. april

19:00: OB - Vejle Boldklub
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER