Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Kyle Walker: Dette er de to bedste spillere, jeg har spillet sammen med

Den engelske Manchester City-stjerne har udpeget David Silva og Mousa Dembélé som de to bedste spillere, han nogensinde har spillet sammen med.

Den 33-årige engelske forsvarsstjerne Kyle Walker har gennem sin karriere spillet sammen med et hav af verdensstjerner.

I sin tid i Tottenham, Manchester City og på det engelske landshold, har Walker blandt andet spillet sammen med navne som Gareth Bale, Kevin de Bruyne, Erling Haaland og Harry Kane.

Ifølge englænderen selv, så er ingen af de førnævnte verdensstjerner dog blandt de to bedste spillere, som Walker har spillet sammen med. 

Han peger i stedet for på David Silva og den tidligere Tottenham-stjerne Mousa Dembélé, og kommer med følgende begrundelse:

- Du afleverer en dårlig bold til David Silva, og han får den til at ligne en god aflevering. Han får dig til at se bedre ud. David var så god.

- Jeg har sagt Mousa Dembélé utallige gange. Han er en skandale. Det eneste, Dembélé ikke havde, var mål og oplæg til scoringer, men han havde et åndssvagt talent. Det burde ikke være tilladt at være så god, siger Kyle Walker til Vibe with FIVE-podcasten ifølge Daily Mail.

Kyle Walker spillede sammen med David Silva i Manchester City fra 2017 til 2020, hvor de blandt andet vandt fem trofæer sammen i den periode.

Den engelske forsvarsspiller spillede sammen med Mousa Dembélé i Tottenham fra 2012 til 2017. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER