Fodbold nyheder

Optakt: Man. United - Valencia

Af Kasper Duelund Jensen

Der er en masse på spil for begge hold, men hvem ender med at trække det længste strå?

Kommentar:
Det er tirsdag aften to meget pressede hold, der brager sammen på Old Trafford. Hverken Manchester United eller Valencia har fået en særlig god start på sæsonen i deres hjemlige liga, så der er pludselig ekstra stort fokus på at gøre det godt i Champions League.

Især United har brug for et godt resultat. Jose Mourinho har angiveligt aldrig været tættere på at modtage en fyrreseddel, og det er derfor ganske sandsynligt, at et nederlag til Valencia vil få bægeret til at flyde over hos United-ledelsen - ikke mindst med tanke på to efterfølgende kampe mod gruppefavoritterne fra Juventus.

Valencia vil dog uden tvivl forsøge at gøre livet svært for United, og mon ikke, at spanierne i den forbindelse har brugt de seneste par dage på at se lidt video på Sevilla-triumfen fra sidste sæson? Det skulle i hvert fald være mærkeligt andet.

Vi er stadig kun i anden spillerunde af denne sæsons Champions League-turnering, men ovenstående viser, at der er lagt op til en tidlig skæbnekamp i den nordvestlige del af England.

Karantæner og skader:
Marcos Rojo og Ashley Young er de eneste United-spillere som med sikkerhed misser tirsdagens kamp. Jose Mourinho har dermed en noget nær hel spillertrup at vælge ud fra, når han skal sammensætte en startopstilling.

Hos Valencia er der fire spillere, der er tvivlsomme og som dermed kæmper for at blive klar til at spille. Det drejer sig om Diego Alves, Cristiano Piccini, Gaya og Santiago Mina.

Forventede startopstillinger:
Man. United:


Valencia:


Bud på kampens profil:
Paul Pogba har i den seneste periode været genstand for mange negative historier, hvad angår franskmandens forhold til Mourinho. Der er dog ingen tvivl om, at Pogba er den helt store katalysator for "The Red Devils". Hvis United skal vinde over Valencia, så skal den 25-årige midtbaneprofil også levere en god kamp.

Bud på kampens resultat:
Dette er en kamp, hvor næsten alt er muligt. Det ville ikke overraske, hvis Valencia går hen og får point med fra Old Trafford, men på Indkast.dk satser vi alligevel på en smal sejr til det rødklædte hjemmehold. Kampen ender 2-1.

Formkurve:
Man. United:T-U-V-V-V
Valencia:V-U-U-T-U


Seneste kampe Man. United:
2018-09-29West HamMan. United3 - 1
2018-09-22Man. UnitedWolverhampton Wanderers1 - 1
2018-09-19Young BoysMan. United0 - 3
2018-09-15WatfordMan. United1 - 2
2018-09-02BurnleyMan. United0 - 2


Seneste kampe Valencia:
2018-09-29Real SociedadValencia0 - 1
2018-09-26ValenciaCelta Vigo1 - 1
2018-09-23VillarrealValencia0 - 0
2018-09-19ValenciaJuventus0 - 2
2018-09-15ValenciaReal Betis0 - 0


Kampen spilles tirsdag d. 2/10 klokken 21.00 og kan følges på TV3+. Kampens dommer er Slavko Vinčič fra Slovenien.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik