Fodbold nyheder

FCN køber rutineret mand

Af Tim Larsen

FC Nordsjælland har i dag skrevet under med den hollandske midtbane-slider Hans Mulder.

Efter salget af Anders ”AC” Christiansen til italienske Chievo har FCN været på udgik efter en afløser på den defensive midtbane. I dag har de så fundet en løsning på problemet, da de har skrevet kontrakt med den transfer-frie Hans Mulder, som senest har optrådt sammen med Morten Skoubo og Mads Junker i Delhi Dynamos i Indien.

Hans Mulder har mest gjort i den hollandske liga, og har over flere omgange optrådt som anfører på sine respektive klubhold. FCN-træner Ólafur Kristjánsson er også meget tilfreds med sin nye midtbane-mand.

- Vi har set Hans Mulder an i både træning og kamp, og han har vist sig at være en spiller der passer godt ind i måden vi gerne vil spille på, og han er ikke bange for at dirigere med sine holdkammerater. Derudover er han stærk i duellerne, og vi glæder os til at gøre brug af ham i foråret, siger FCN-træneren til klubbens egne kilder.

Hovedpersonen selv er udelukkende positiv omkring sit skifte til FC Nordsjælland og den danske superliga.

- Jeg glæder mig til et nyt eventyr hos en klub, hvor jeg har fået et super indtryk ud af den tid jeg har trænet med holdet, og den kamp jeg deltog i. Derudover har der kun været positive tilbagemeldinger fra dem som jeg har snakket med om klubben. Det er en meget talentfuld gruppe af spillere, som jeg glæder mig til at spille sammen med, hvor min erfaring forhåbentlig kan være med til at gøre mine nye medspillere endnu bedre. Jeg ser frem til at kunne hjælpe holdet, og spillestilen passer perfekt til mig. Jeg går meget op i at have bolden, og bruge den rigtigt og samtidig stresse modstanderen når de har bolden, og det kan jeg se passer godt ind her, fortæller hollænderen.

Hans Mulder er 27 år gammel, og har tidligere spillet for Real Zaragoza, RKC Waalwijk, Willem II, NEC Nijmegen, og altså senest Delhi Dynamos FC. Hans nye kontrakt med FCN løber frem til sommer

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik