Hvad har Erling Haaland og hans far tilfælles?
Det norske fodboldfænomen Erling Braut Haaland, som optræder for Manchester City, har en forrygende karriere kørende med masser af mål og scoringsrekorder. Noget som hans far Alf-Inge Haaland, som også spillede for Manchester City, ikke kunne prale med. Der er faktisk ikke mange ligheder på banen hos far og søn, men alligevel har en tidligere holdkammerat til far Haaland været ude og fortælle, hvilke ting de har tilfælles.
Mediet ‘Daily Star’ beretter nemlig om, at Paulo Wanchope, som er tidligere holdkammerat med Alf-Inge, har spottet de sportslige ligheder mellem far og søn. Det er som nat og dag. Den ene er en brutal, eksplosiv målscorer og den anden var en ihærdig tackler, der tilbragte det meste af sin tid bag midterlinjen, men alligevel nævner Costaricaneren Paulo Wanchope følgende.
“De har helt sikkert den samme arbejdsmoral. Begge er meget konkurrencemennesker, der altid ønsker at arbejde hårdt og stræber efter at blive bedre.”
"Jeg kan se det hos Erling. Alfie var en meget god holdkammerat, som aldrig var bange for hårdt arbejde, og hans søn har vist samme vilje."
Fine sammenligninger mellem Haaland og hans far, idet det også er tydeligt, at Erling Haaland har lært meget af hans fars arbejdsmoral og stærke mentalitet, som man skal besidde for at klare sig i Premier League.