Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Glem det, Saudi: Fransk ex PL-stjerne foretrækker MLS over Arabien

Olivier Giroud vil ikke spille i Saudi Arabien, selvom han har modtaget et klækkeligt tilbud fra oliestaten og foretrækker i stedet Los Angeles FC, hvor han kan blive holdkammerat med landsholdskammeraten Hugo Lloris.

Olivier Giroud vil hellere spille for Los Angeles FC i MLS frem for at takke ja til et lukrativt kontraktudspil, franskmanden har modtaget fra Saudi Arabien. 

Det skriver transferjournalisten Nicolò Schira på X. 

Giroud blev tilbudt en toårig kontrakt med en årsløn på 75 millioner kroner fra en saudi-klub forleden, men valgte at takke nej. 

Hvis franskmanden forlader AC Milan til sommer på en fri transfer, er destinationen allerede valgt: Los Angeles. 

Der har længe været forlydender om, at den 37-årige angriber foretrækker at spille i MLS frem for stort set alle andre interesserede parter udover Milan, hvor to byer skulle have stor tiltrækningskraft i franskmanden: New York og LA. 

I New York spiller New York FC og New York Red Bulls, mens LA er hjemby for Los Angeles FC og David Beckhams tidligere klub, Los Angeles Galaxy. 

Meget tyder på, at franskmanden rykker tættere på et skifte til Los Angeles FC, hvor bomberen kan blive holdkammerat med Hugo Lloris, der har spillet for LA FC siden januar. 

Schira skriver, at Giroud forventes at skrive under på en halvandenårig kontrakt med den vestamerikanske klub, der udløber i december 2025. 

Giroud har lavet 46 mål og 20 assists i 121 kampe for AC Milan.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER