Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Fredagens engelske rygter

Chelsea vil af med Todd Boehly, Liverpools managerjagt fortsætter, og flere store Premier League-klubber kæmper om Everton-forsvarsspiller. Her er fredagens engelske rygter.

Liverpool er fortsat på jagt efter Jürgen Klopps arvtager, og ser i stigende grad ud til at kigge på to af de store trænertalenter i øjeblikket i form af Sportings 39-årige portugiser Ruben Amorim samt den 44-årige italiener Roberto De Zerbi fra Brighton. Det tyder på, at deres ønskemanager Xabi Alonso fortsætter i Bayer Leverkusen. (Telegraph)

Repræsentanter fra Manchester United har været i Spanien for at identificere potentielle transferemner, og her har de kig på 34-årige Joselu, som er udlejet til Real Madrid fra Espanyol. (Relevo)

Newcastle og Manchester City blander sig i kampen om Evertons 21-årige forsvarstalent Jarrad Branthwaite. Manchester United har også længe været meldt interesserede i den engelske U21-landsholdsspiller. (Football Transfers)

Newcastle scoutede flere brasilianske spillere i landsholdets seneste venskabskamp imod England denne uge. Særligt FC Barcelonas 27-årige kantspiller Raphinha og Juventus’ 27-årige forsvarsspiller Gleison Bremer skulle være på deres radar. (Newcastle Chronicle)

Tottenham og Manchester United-forsvarsemnet Jean Claire Todibo fra Nice vil kunne handles for 349 millioner kroner til sommer. (Talksport)

Chelsea vil angiveligt erstatte deres nuværende bestyrelsesformand Todd Boehly i 2027. (Mail)
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER