Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Fenerbahçe ser på muligheden for at spille med i La Liga eller Ligue 1

De skandaløse scener efter kampen mod Trabzonspor trækker stadig spor.

Det lyder umiddelbart helt skørt. Fenerbahçe er et hold fra Istanbul i Tyrkiet og kan dermed ikke blive en del af ligaerne i hverken Spanien, Frankrig, Belgien eller Holland.

Man vil på en ekstraordinær generalforsamling i klubben den 2. april alligevel kigge på, hvad konsekvenserne af skandalekampen mod Trabzonspor skal være. 

Hvad der vil ske, hvis man sender en forespørgsel til La Liga i Spanien eller Ligue 1 i Frankrig står hen i det uvisse. Det vil i hvert fald være uden fortilfælde, hvis Fenerbahçe på den måde skifter land. 

I England spiller de bedste hold fra Wales med i det engelske ligasystem. Liechtenstein har ikke egen liga, hvorfor holdene fra miniputlandet spiller med i Schweiz. Ellers ser man ikke klubber spille med i ‘fremmede’ ligaer. 

Tænk også på de lange afstande, hvis hold fra Spanien regelmæssigt skal på besøg i Istanbul for at møde Fenerbahçe - for ikke at tale om de ture, det tyrkiske hold skal ud på til alle deres udekampe. 

Det virker lidt som tomme trusler uden hold i virkelighedens verden. Lad os se, hvor hele denne sag lander. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER