Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Eriksen kan erstatte Tottenham-spiller i Tyrkiet

Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen kan ende med at erstatte Tottenham-lejesvend i Galatasaray.

I slutningen af januars transfervindue var Galatasaray angiveligt meget interesseret i at hente Christian Eriksen i Manchester United, og den interesse skulle den tyrkiske storklub stadigvæk have.

I januar endte det ikke ud i en transfer, men alt tyder på, at Eriksen skal væk fra Manchester United efter denne sæson, hvor han så vil have et enkelt år tilbage af sin kontrakt med den engelske storklub.

Det tyrkiske medie Fanatik skriver, at Galatasaray ser Eriksen som en god erstatning for Tanguy Ndombele, der skal tilbage til Tottenham, når hans lejeaftale med klubben udløber i juni.

Eriksen har haft en skuffende sæson i Manchester United, hvor han har været ramt af nogle skader, og så har han bare ikke fået så meget spilletid, som han ellers har været vant til.

Der er lagt op til en travl sommer hos Manchester United, hvor en del spillere kan forlade klubben, og det bliver interessant at se, hvor mange penge de vil tage for den danske landsholdsspiller.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER