Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Ekspert sviner United-profil: Ligner en, der spiller sommerkamp

Casemiro ligner en spiller, der ikke giver 100 % til hver kamp, udtaler Sky Sports-ekspert.

I flere måneder har der efterhånden verseret rygter om, at Casemiro er en uønsket mand i Manchester United. 

Brasilianeren er ifølge Sky Sports-eksperten Jamie Redknapp dårligt kørende for tiden og ligner en spiller, der ifølge eksperten spiller velgørenhedskamp. 

- Jeg har set ham i flere år, og han er en af mine foretrukne defensive midtbanespillere i verden. Jeg har elsket at se ham spille.

- Men lige nu, når jeg ser ham, ligner det, at han deltager i Soccer Aid. Det ligner, at han spiller i et tempo, hvor det skal være sjovt, og der er kendisser på banen. Det her er Premier League, lød det fra Redknapp på Sky Sports. 

Soccer Aid er en årlig begivenhed, hvor kendisser og fodboldspillere spiller velgørenhedskamp på et stort engelsk stadion for øjnene af flere millioner seere på den landsdækkende TV-station ITV. 

Dette års Soccer Aid afvikles den 9. juni på Stamford Bridge.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER