Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Den nye mand i pole position til at blive United-manager? Thomas Frank

Thomas Frank er ifølge Football Transfers manden, der er øverst på Manchester Uniteds ønskeliste, da det ikke er sandsynligt at gøre Carlo Ancelotti til klubbens kommende manager.

Forleden var der forlydender om, at Gareth Southgate er den mand, INEOS helst vil ansætte og gøre til Manchester Uniteds kommende manager. 

Flere af klubbens spillere og tidligere profiler skulle have rost den engelske landsholdstræner og havde kun positive ting at sige om den 53-årige engelske manager. 

Football Transfers skriver, at Thomas Frank er højere oppe på Uniteds ønskeliste end Gareth Southgate. 

Ideelt vil The Red Devils gøre Carlo Ancelotti til klubbens kommende manager, men det er ikke sandsynligt, skriver det engelske medie. 

Nummer to på listen er Thomas Frank, der i virkeligheden kan være nummer et, da danskeren er en langtidsinvestering og en mand, der har et godt navn i ledelsen, da danskeren er kendt for at tro på klubbens talenter og giver ofte unge spillere chancen. 

Frank har leveret varen i Brentford, som han har ført op fra The Championship og gjort til et etableret Premier League-mandskab. 

Det vides endnu ikke med sikkerhed, om Erik ten Hag bliver fyret eller ej. 

Der venter en masse møder og samtaler om hollænderens fremtid i klubben, men Football Transfers skriver, at der er 50 % sandsynlighed for, at ten Hag fortsætter og 50 % for, at hollænderen erstattes. Formentlig af Thomas Frank. 

Thomas Frank har mulighed for at sælge sig selv bedst muligt, når Brentford og Manchester United brager sammen om fem dage på Gtech Community Stadium i London. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER