Chok: Ancelotti på vej mod fyreseddel?
Den italienske træner Carlo Ancelotti har været med til at vinde store trofæer som træner for Real Madrid, men lige nu ser det ikke så godt ud i den spanske storklub.
I den hjemlige La Liga er de ni point efter Barcelona, hvor de dog har en kamp i hånden, men i deres seneste ligakamp tabte de 4-0 til lige netop Barcelona hjemme på Santiago Bernabeu.
Tidligere i denne uge tabte de endnu en kamp på hjemmebane, denne gang med 3-1 til Milan i Champions League, og en samlet målscore på 1-7 i deres seneste to hjemmekampe er meget svært at leve med for Real Madrid.
Det spanske medie Relevo skriver nu, at Real Madrid ikke vil udelukke muligheden for at fyre Ancelotti, hvis deres form ikke forbedrer sig i de kommende uger. Her venter der en hjemmekamp mod Osasuna i weekeden, inden der er landskampspause.