Fodbold nyheder

Paul Breitner - tysk klasse

Af Torsten Brix

Den legendariske angriber – som var den ene halvdel af ”Breitnigge” - runder et skarpt hjørne.

Paul Breitners fodboldkarriere startede – næsten – og sluttede i Bayern München, hvor han spillede fra 1970-74 samt 1978-1983.

I de næste ti år udgjorde han blandt andet en frygtindgydende duo med Karl-Heinz Rummenigge, og de fik tilsammen navnet “Breitnigge”. I dag runder den tidligere vesttyske landsholdsspiller et skarpt hjørne, da det er 60 år siden, at Paul Breitner blev født i den lille by Kolbermoor.

Breiter var som aktiv ikke en fysisk stor spiller, da han kun er 176 cm høj, men hans teknik kompenserede i den grad for dette. Han startede som venstre back, men udviklede sig til at være en meget løbestærk midtbanespiller, der imellem de to Bayern-perioder faktisk spillede tre sæsoner for mægtige Real Madrid – samt en enkelt sæson for Eintrancht Braunscheweig. Udover de næsten 15 år på nogle af datidens stærkeste klubhold oplevede Breitner at komme i to VM-finaler.

I 1974 og i 1982-finalerne kunne man se det meget behårede ansigt. Udover den store frisure blev Breitner også kendt for at have nogle meget store bakkenbarter. I 1974-finalen – på hjemmebanen i München – scorede han det første tyske mål mod Holland. Turneringen viste også fodboldverden, hvordan Breitner samt Franz Beckenbauer og Berti Vogts formåede at stoppe den ellers så suveræne hollandske offensiv.

Slutrundens præstationer gav Real Madrid-kontrakten, men gjorde også, at Breitner bestemte sig for at holde en lang pause på det tyske landshold. Han returnerede dog i 1981, og han blev dermed en af de få spillere, der har prøvet at spille to VM-finaler. Dette har Pelé, Vavá, og Zinédine Zidane blandt andet gjort. Udover den imponerede bedrift vandt Breiter meget på klubhold – rigtig meget!

I 1972, 1973, 1974, 1980, 1981 blev han tysk mester med Bayern München, mens tiden i Real Madrid gav mesterskaber i 1975 og 1976. Så på ni år blev Breitner enten spansk eller tysk mester syv gange. Helt vanvittigt!

Derudover blev han også betragtet som lidt af en rebel, som da han – for mange år siden – fik en lille million kroner for at fjerne de føromtalte bakkenbarter.

I øjeblikket fungerer Breitner som fodboldkommentar. Derudover har han også en rolle i Bayern Münchens bestyrelse, og han bruger også sine fodboldkyndige øjne som scout for den sydtyske storklub.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik