Fodbold nyheder

Transferstraf til Manchester City?

Af Kasper Kristensen

De forsvarende Premier League-mestre forventes at blive straffet, således at klubben ikke må købe spillere i de næste to transfervinduer.

Ifølge The Sun har FIFA holdt et vågent øje med "de lyseblå" fra Manchester, og klubben bliver formodentlig straffet i samme omfang som Chelsea blev i februar.

- Vi forventer, at straffen mod City inden de næste par uger, vil stemme meget overens med Chelseas straf. Det kommer til at ske meget snart, fortalte en ”FIFA-insider” til The Sun.

Ifølge Daily Mail har Manchester City brudt reglerne i forhold til spillerkøb af ungdomsspillere. FIFA mener, at Manchester Citys forhold til FC Nordsjælland og Right To Dream-akademiet ligger til grund for den potentielle transferstraf. Forrige år fortalte to spillere fra akademiet, George Davies og Dominic Oduro til Jyllands-Posten, at de begge havde skrevet kontrakt og spillet ungdomskampe for Manchester City.

Flere storklubber har tidligere modtaget transferstraffe grundet overtrædelse af FIFA's regler angående indkøb af ungdomsspillere, eksempelvis den spanske trio; Atlético Madrid, FC Barcelona og Real Madrid.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik