Fodbold nyheder

Barça-boss vil spille kampe i udlandet

Af Ryan Svale

Barcelona-præsidenten, Josep Maria Bartomeu, sender en opfordring afsted mod La Liga om at flytte tre ligakampe per sæson til udlandet.

Før denne sæson indgik La Liga et samarbejde med en mediegiganten Relevent, om at der fremover vil blive spillet én La Liga-kamp per sæson i USA. Oprindeligt var det Girona-Barcelona, der skulle være spillet i Miami, men til det faldt til jorden efter modstand fra flere kanter - blandt andre FIFA-præsident Gianni Infantino.

Trods aflysningen af kampen i Miami er præsidenten i FC Barcelona, Josep Maria Bartomeu, stadig meget opsat på at rykke indtil flere kampe til udlandet.

- Hvis vi gerne vil have La Liga til at være stærk, skal vi gennemføre disse kampe, siger Bartomeu til BBC Sport og fortsætter:

- I Barcelona snakker vi med La Liga, og vi har fortalt dem, at hvis La Liga skal promoveres mere og mere, skal vi have tre kampe om året i udlandet - en i Amerika, en i Mellemøsten og en i Asien.

Tilbage i august måned indgik La Liga og Relevent et 15-årigt samarbejde, der i første omgang ville sende én La Liga kamp til USA om året, men det blev altså indtil videre ikke i denne sæson, at en spansk ligakamp blev afviklet i USA.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik