Fodbold nyheder

Sky: Juve og Liverpool i chok-handel?

Af Stefan Lindahl

Et Sky-medie beretter i dag, at Juventus er klar til at bruge 1,5 mia. kroner på Liverpool-stjerne.

Sky News Arabia meddeler i dag, at Serie A-duksene Juventus angiveligt er klar til at smide 1,5 mia. kroner efter Liverpool-stjernen Mohamed Salah. Mediet fortæller, at Cristiano Ronaldo har givet Juve-ledelsen grønt lys til at starte forhandlinger med Liverpool omkring den egyptiske talisman. Prisen kan gøre Salah til den næst-dyreste spiller nogensinde kun overgået af Neymar.

26-årige Salah kom til Liverpool i sommeren 2017 fra italienske AS Roma for 315 mio. kroner. I sin første Liverpool-sæson blev egypteren topscore i Premier League og kåret til årets spiller i den bedste engelske række. Derudover var Salah med til at spille Liverpool i deres første Champions League-finale siden 2007. I sine 86 Liverpool-kampe er det blevet til 64 mål og 24 assist.

Salah har Serie A-rutine fra tidligere i karrieren, hvor egypteren har været i både Roma og Fiorentina. I 81 Serie A-kampe har han leveret 35 mål og 24 assist. 29 af målene er faldet i Roma. Faktisk har Salah også en Premier League-titel i hus. Den kom i Chelsea i 2015.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik