Fodbold nyheder

Sky: United-legende ny manager i Oldham

Af Selver Elezovic

Manchester United-ikonet Paul Scholes er ny mand i managersædet i League Two-klubben Oldham Athletic, det rapporterer Sky Sports.

Efter flere ugers spekulationer så rapporterer Sky Sports søndag eftermiddag, at den tidligere Manchester United-profil Paul Scholes kommer til at stå i spidsen for Oldham Athletic, der huserer i Englands fjerde bedste række.

Ifølge Sky Sports så vil League Two-klubben officielt præsentere den tidligere midtbanegeneral mandag eftermiddag. Det engelske medie melder intet om, hvor lang en aftale, der angiveligt er indgået mellem de to parter.

Den i dag 44-årige Paul Scholes stillede endegyldigt fodboldstøvlerne på hylden efter sæsonen 2012-2013. Han tilbragte hele sin aktive fodboldkarriere i barndomsklubben Manchester United. Oldham Athletic bliver englænderens første klub som manager.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik