Fodbold nyheder

Wolves vil have ”Irans Messi”

Af Bertram Christensen

Sardar Azmoun kan meget vel være på vej til Premier League.

Sardar Azmoun er måske ikke en spiller, som er kendt i den brede offentlighed. Under kælenavnet ”Irans Messi” er han blevet frontfiguren for det iranske landshold både under sommerens VM-slutrunde og den netop overstået Asian Cup.

Iraneren spiller til dagligt i russiske Rubin Kazan, men Azmoun kan meget snart være fortid i russisk fodbold. Sky skriver nemlig her til aften, at Premier League-klubben Wolverhampton Wanderers skulle være interesseret i angriberen.

I første omgang skulle der være tale om en lejeaftale, som Wolves skulle være villige til at betale lige knap 15 millioner kroner for. Derudover skulle Wolves have interesse i at aftale en frikøbsklausul på 97,5 millioner kroner.

Azmoun har tilbragt de seneste seks år i russisk fodbold. Han kom til Rubin Kazan i 2013, og efter en afstikker til Rostov har han igen været i klubben siden 2017.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik