Fodbold nyheder

Chelsea vil aktivere Icardi-klausul

Af Stefan Lindahl

Chelsea-manager Maurizio Sarri vil angiveligt have en ny angriber. Ifølge engelsk medie er valget faldet på Inter-anfører Mauro Icardi.

Engelske Mirror skriver i dag, at Chelsea har besluttet sig for at aktivere Inter-anfører Mauro Icardis frikøbsklausul på 831 mio. kroner. Angiveligt har klubbens ejer, Roman Abramovich, givet grønt lys til at bruge penge på mål-mageren, som tidligere også har været sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid

Icardi fik tidligere på ugen en bøde af sin klub Inter, da han kom for sent til træning. Tidligere har spilleren afvist en kontraktforlængelse med milaneserne, da de angiveligt ikke ønskede at fordoble kaptajnens løn. Den 25-årige angriber og Inter har papirer på hinanden indtil sommeren 2021.

Argentineren er en af mange angribere, London-klubben er blevet kædet sammen med, efter flere medier har fortalt, at den nuværende Chelsea-angriber Álvaro Morata kan være på vej til La Liga-klubben Sevilla. Tidligere er også Bournemouth-angriberen Callum Wilson blevet nævnt sammen med den Juventus-ejede Milan-angriber Gonzalo Higuaín, som den nuværende Chelsea-manager kender for sin tid i Napoli.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik